At blive nogens mor

Forhåbninger:

Det er ikke for sjov at klichéerne eksisterer. At nybagte forældre synes det er verdens vildeste oplevelse, og at tiden går enormt stærkt. For det er det og der sker bare enormt mange nye ting på meget kort tid, der nemt kan give følelsen af at det kan være svært at følge med.

Inden jeg blev gravid, da Gameren og jeg gik og snakkede om, hvordan det mon ville være at blive forældre, gjorde vi os selvfølgelig en masse forhåbninger. Som de fleste andres var de ret idylliske og netop forhåbninger og ikke forventninger. Forventninger i vores verden er nemlig noget ganske andet, og vi vidste godt at vi langt fra kunne forvente det vi gik og håbede på.

Vi forestillede os et sundt og rask barn. Et barn der ville trives. Et barn der var med os på fodboldbanen og til LAN og skulle introduceres til vores verden. Barnet skulle lære om vores værdier og opdrages til at være et godt menneske. Hvad et godt menneske er findes der heldigvis næsten lige så mange forskellige holdninger til som der er mennesker på jorden. (Gameren og jeg er heldigvis ret enige.)

Virkelighed:

Mange af vores forhåbninger og forventninger er rent faktisk blevet til virkelighed allerede. Vi har været heldige og fået en sund og rask lille pige. Det kan tælles på en hånd hvor mange gange hun har været sådan rigtig ked af det. Hun har enormt let til smil og grin og det tager vi som et klart tegn på at hun trives.

Hun har rigtig travlt i sin udvikling og kan allerede som 4 måneder rigtig mange ting, som hun ifølge diverse sider på nettet først bør kunne om et par måneder. Ja ja, jeg ved godt det ikke altid passer og at alle børn er forskellige. Men altså barnet sidder næsten selv og har i et par uger nu møvet sig fremad når hun ligger på maven. Man har vel lov til at være en stolt mor.

Virkeligheden har også budt på rigtig mange ting som jeg overhoved ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Dem der kender mig ved godt at jeg meget længe har haft et ønske om at få børn. Jeg har derfor suget al den viden og erfaring til mig som jeg har haft mulighed for. Men alligevel er følelsen af tvivl dukket op flere gange. Var jeg overhoved klar til den her rolle? Kan jeg klare den? Hvordan ved jeg egentlig om jeg gør det godt nok?

Jeg er normalt ikke typen der tvivler meget på mig selv, så jeg havde egentlig ikke forventet det ville ske. Heldigvis kan jeg også hurtigt få fortalt mig selv at jeg selvfølgelig godt kan klare det. Det skal jeg! Og at man kan lave nok så meget research men man bliver nok aldrig fuldstændig klar. Jeg skal jo heller ikke andet end at kigge på min datter for at se at jeg gør det skide godt, for hun er altid glad.

De dage hvor det hele føles umuligt og de positive tanker gemmer sig godt, er Gameren rigtig god til at komme på banen og huske mig på dem.

– Guðný

At blive nogens mor

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *